-
Lav effektive tekster og design din egen flyer
Om kurset:
Har du svært ved at skrive tekster til sociale medier eller din hjemmeside, som kan sælge din undervisning eller din virksomhed? Så er dette kursus lige noget for dig. Her lærer du, hvordan du hurtigt kan skrive engagerende tekster og lave smarte flyers og foldere, som du nemt kan printe derhjemme.
På kurset skal du prøve AI-skriveprogrammet ”Skriv sikkert”, som kan hjælpe med at gøre dine tekster mere levende og kreative, og – endnu bedre – læse korrektur og rette kommafejl.
Derudover vil der være en kort introduktion til online designprogrammet Canva, hvor du let kan designe flotte og professionelle flyers, foldere og andet reklamemateriale.
Du skal medbringe din egen computer.
Om underviseren:
Underviseren, Mette Pedersen, er uddannet retoriker og Gotveduddannet bevægelsesunderviser og har gennem mange år arbejdet som taleskriver for bl.a. Karen Hækkerup. På kurset vil hun dele ud af de bedste tips fra den retoriske værktøjskasse.
Praktiske oplysninger:
Dato: 3. maj 2025 kl. 10.00-13.00
Sted: Ny sal (3. etage) på Gotvedinstituttet, Vodroffsvej 51, 1900 Frederiksberg.
Pris for medlemmer/DAP: 375,00 kr. (OBS: DAP-medlemmer bedes sende en mail til kasserer Tine Laulund på tine@gotvedgruppen.dk med kontaktoplysninger).
Pris for andre: 475,00kr.
Bankoverførsel: Merkur Bank Reg.nr. 8401 Konto nr. 116 6943. Husk at angive dit fulde navn i emnefeltet.
Tilmeldingsfrist: Fredag 12. april 2025
NB! Du er tilmeldt, når du har indbetalt pengene.
Kursuslederen tager ikke imod tilmeldinger. I bedes overholde tilmeldingsfristen, da det ellers kan betyde unødvendige aflysninger. Der modtages ikke betaling på selve kurset. Der kan ikke refunderes kursusgebyr efter tilmeldingsfristen, heller ikke ved sygdom.
Spørgsmål om kurset kan rettes til kursusleder: Karina Juul Folsing / kjfolsing@outlook.dk
Spørgsmål om betaling kan rettes til kasserer: Tine Laulund / tine@gotvedgruppen.dk / 4096 6513
Vi glæder os til at se dig!