Bevægelse har altid haft en stor plads i mit hjerte, og jeg brænder for at formidle det videre til andre. Jeg er nysgerrig og udvikler hele tiden min viden med nye efteruddannelser og kurser. Jeg kombinerer gerne elementer fra forskellige bevægelses- og sportsgrene, og lader mig inspirere af musikgenrer fra alle verdenshjørner for at understøtte bevægelsen. Jeg får ny energi, ro og inspiration ved mit daglige dyp i Øresund.
Uddannelse
Jeg blev uddannet bevægelsespædagog og massør fra Gotved instituttet 2016.
Jeg har fra tidligere en idrætslig lederuddannelse fra Sønderborg Idrætshøjskole, 1980, er uddannet pædagog fra Tårnby Børnehaveseminarium, 1985, Eksamineret neuromuskulær refleks zoneteraput, v/ Ove Bonnesen 1994 og har taget Kraniosakral terapeut modul 1, 2, 3 + børnekursus v/ Trine Rosenberg, 1996.
Erfaring og tidligere beskæftigelse
Sideløbende med mit virke som pædagog, har jeg 35 års erfaring som underviser i diverse idrætsforeninger, vejleder og behandler, og har arbejdet med både børn og voksne.
Nuværende beskæftigelse
Jeg underviser hold på Gotved Instituttet, Fysio Danmark Fysiq og FOF Nord. Derudover giver jeg behandlinger og individuel undervisning. I 2017 er jeg også indtrådt i Gotvedgruppens bestyrelse som kursusansvarlig.